Mere om lukning af luthersk, apologetisk program

For nogle få dage siden bloggede jeg om en Wall Street Journal-artikel om lukningen af Issues, Etc. Missourisynoden har siden forklaret, at det skyldtes et stort underskud. Det er der stærkt delte meninger om. Det ser i allerbedste fald meget speget ud.

Men Dr. Gerald B. Kieschnick, præsident for The Lutheran Church – Missouri Synod – Missourisynoden – og David Strand, som er direktør for deres kommunikationsafdeling, forklarer det ikke blot med økonomien. I et læserbrev sendt til Wall Street Journal (fra bloggen Bring Back Issues Etc.) kritiserer de også, at Mollie Ziegler Hemingway taler om dyb splittelse i Missourisynoden.

Bring Back Issues Etc.: Pres. Kieschnick responds to WSJ Article

More importantly, I wish to address the unfortunate comments in the column that The Lutheran Church—Missouri Synod is deeply divided and that it is pushing “church marketing” over the historic confessions of the evangelical Lutheran Church.

In truth, last summer the LCMS had its most positive and unified convention in years. Our church remains faithful to the Scriptures and Lutheran Confessions, an integral part of our identity as a church body. As stated in a resolution adopted last summer by the national Synod convention: “From the founding of our Synod 160 years ago, we have been blessed by unity in our common confession and the articles of our shared faith, such as the Trinity, the person and work of Christ, original sin, baptismal regeneration, the real presence of Christ’s body and blood in the Sacrament, the inerrancy of Scripture and many others.”

Det lyder smukt og godt. Det er det desværre ikke. Det er også meget svært at få til at harmonere med de kendsgerninger, der foreligger om Missourisynoden. Det ved Kieschnick og Strand også. Desværre.

Er det ikke en hård anklage? Jo, men der er desværre mange kendsgerninger, som støtter anklagen, som mange i og uden for Missourisynoden også fremsætter. Lad mig nævne nogle af dem:

• Kieschnick selv blev genvalgt af et meget lille flertal. Sådan plejer det ikke at være, men mens dette lille flertal stemte på Kieschnick, er der en næsten lige så stort mindretal, der ikke gjorde det.
• Kieschnick var en central person i den såkaldte Benke-sag, som drejede sig om, om distriktspræsident Benke måtte bede sammen med ikke blot andre kirkers ledere, men også sammen med repræsentanter for andre religioner. Traditionelt har Missourisynoden afvist at holde den slags arrangementer sammen med kirker, de ikke delte lære med.
• Kieschnick selv blev sagsøgt, endda af medlemmer i Missourisynodens egen ledelse. Søgsmålet blev dog frafaldet, men kritikken opretholdes. Den går ud på, at Kieschnick misbruger sine angivelse beføjelser som præsident til at skaffe sine støtter mulighed for at stemme. Meget tyder på, at de undtagelser, Kieschnick har tilladt, kunne være tilstrækkelig til at sikre det lille flertal, der genvalgte ham.
• Der er en hård kritik af Missourisynodens nye evangelisationsprogram, Ablaze!, sådan som Ziegler også skriver det i sin artikel. Missourisynodens eget forlag (Concordia Publishing House) og egne teologer (f.eks. nu afdøde Kurt Marquardt) har udgivet bøger og artikler, hvori det påvises, at nogle præster, menigheder og grupperinger er tilhængere af en forståelse af mission og evangelisation, som er dybt forankret i kirkevækstteologi og marketingsteorier, men ikke i de lutherske bekendelsesskrifter.

Uanset hvad der blev vedtaget på sidste års synodesamling, er det altså ikke sandt, at der ikke er splittelse i Missourisynoden. Det kan næsten heller ikke være sandt, at Kieschnick ikke ved det.

Men det er naturligvis muligt, at WSJ’s læsere ikke ved det. I al fald ønsker Kieschnick ikke, at Zieglers afdækning af det får lov at stå uimodsagt. Det er klassisk spin og forsøg på at begrænse skaden. Dermed bekræfter Kieschnick anklagerne mod ham.

For Kieschnick reagerer straks, fordi Mollie Ziegler Hemingway skriver om synodens forhold i Wall Street Journal. Men selve problemerne gør han ikke noget for at få løst, i al fald ikke på det grundlag, Missourisynoden har og har haft. For netop det vil Kieschnick ikke. Der er noget, der tyder på, at Kieschnick gerne vil have enhed og enighed. Men ikke på Missourisynodens gamle grundlag.

Der er protesterende røster i Missourisynoden, som man måtte forvente. Flere og flere forlader også synoden med henvisning til de mange problemer og den manglende vilje til at gøre noget ved dem. Men der er også grupperinger, der fuldt og helt støtter Kieschnick og hans kirkepolitiske tilgang.

Historisk set ville det være helt naturligt, at søsterkirker kaldte en kirke, der er faret vild, til omvendelse og orden. Ja, hvis der var ægte broderkærlighed i Missourisynodens søsterkirker, burde de også irettesætte Kieschnick og Strand.

Men det sker næppe, for så havde de gjort det i forbindelse med Benke-sagen eller en af de mange andre muligheder, som Missourisynoden desværre er så “rig” på. F.eks. er Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark lige så tavs, som den har været i årevis. Derimod har den finske lutherske frikirke – Suomen Tunnustuksellinen Luterilainen Kirkko (STLK) – protesteret for år tilbage og forladt kirkefællesskabet med Missourisynoden, da der ikke blev lyttet. Resten synes mere optaget af kirkepolitik end af åndelig omsorg. Nøjagtig ligesom Missourisynodens nuværende ledelse. Desværre.

Henvisninger:

Mit tidligere indlæg “Wall Street Journal om lukning af luthersk, apologetisk program”

Preus, Robert David, Kurt E. Marquart, and William Carl Weinrich. Church and Ministry Today: Three Confessional Lutheran Essays. Red. af John A. Maxfield. St. Louis, Montana: The Luther Academy, St. Louis, 2001. (Se Marquars essay)

Zwonitzer, Rodney E. Testing the Claims of Church Growth. St. Louis, Missouri: Concordia Publishing House, 2002.

Se aktuelt bloggen Bring Back Issues Etc..

Tagget som: David Strand, Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark, Gerald B. Kieschnick, Issues Etc., KFUO-AM, Mollie Ziegler Hemingway, Suomen Tunnustuksellinen Luterilainen Kirkko (STLK)